Hej igen 30/04-2001 - 01/05-2001

Bessefar er meget slidt. Meget sent hjem fra job.
"Det har nok været hårdt at gå med armene i vejret hele tiden".
Er idag sekretær for racerepræsentanten (mærkelig person, er der nogen der skal præsentere racen må det da være mig ?).
Det sløve læs har ingen billeder taget af mig.
Det går den gale vej, jeg må snart sætte mig i respekt.
Louise, kan du så sige til morfar, at han aldrig har set en rigtig hund. Men han har muligheden når jeg kommer.
Jeg rundede 4 kilo idag. Så den med at jeg er lillesøster holder ikke ! Næh du, det er de andre 7 der er nogen små rollinger.

Hilsen fra Champion-spiren.

Hej igen (01/05-2001)

Har i dag indbragt en klage til chefen (Bessemor).
Kommer bussen ikke snart ? Bussen er krympet !!!
Skolebussen er under al kritik. Ikke nok med at den er helt uden affjedring, den bliver også mindre og mindre. Det har dog den fordel, at man nu med lethed kan kikke over kanten.
Det er vigtigt for der er som du ved ingen vinduer i og vi kører mange gange om dagen nu.
Har ikke lært at tælle endnu, men Bedstefar siger tolv eller var det told (og skat). Nej det var den anden dag. (Han har fået armene ned.)
Det er så mange gange, at vi næsten ikke har overskud til at strinte inde i kassen.
Det er en skam, for så skiftes der ikke aviser og vi har læst dem fra i morges tyve gange.

Madmor er også skrumpet - der er ikke plads ! Så er det godt at man kan få fast føde.
Nu nærmer dagen sig....

Hej igen (02/05-2001)

Han er altså for viderekomne, ham bessefar.
I dag har han taget nærgilleder af os alle.
Det tog næsten to timer, for først skulle man være stille og rolig, men helst ikke sidde ned og det var der ingen der forstod.
Endelig blev det min tur, og så himlede han op om, at et eller andet kort var fyldt op.
Har nok været noget træt, for så sagde han, at det også kunne være ligemeget, og at vi måtte fortsætte i morgen.
Strengt ikke ? Nu har jeg ingen billeder af mig til dig.
Så du får nogen af farmand. Han er så stolt fordi han også får lidt opmærksomhed.
Farmand Chandor - er han ikke bare flot. Farmand Chandor - på udkig. Farmand Chandor - Se lige... Farmand Chandor - Verdens bedste Eurasier farmand...
Han må stadig ikke komme hen og lege med os endnu for mor.

Hilsen Belle

Slå op i min dagbog
Se min fader Chandor og moder Abby hos Kennel Dansk Eurasier Team

Webring for danske hundesider

Næste

Tilmeld side

Liste


Tilbage
Exit

Næste